Om Molerløbet


Imerys Industrial Minerals Denmark A/S er en højt specialiseret virksomhed, som producerer kattegrus, olie- og kemikalieabsorbenter samt pulver- og granulatprodukter til en lang række industrielle formål. En del af Imerys Industrial Minerals Denmark A/S´ produkter bliver produceret på Imerys` fabrik på Nordmors, som er kendt for sin skønne natur. I 2009 blev Molerløbet (den gang Damolinløbet) skabt i samarbejde med løbeforeningen Pinen & Plagen. Det var tanken at give motionsglade familier i lokalområdet adgang til at nyde den smukke natur samtidig med, at de ruterne kunne give deltagerne sved på panden og øget velvære.

Molerløbet er en årlig tilbagevendende begivenhed, som fra starten af har vist sig at være en stor succes med mange deltagere, både professionelle løbere og almindelige familier, der har fået et nyt mål for søndagsudflugten. Imerys Industrial Minerals Denmark A/S håber på fortsat stor tilslutning til det årlige Molerløb i oktober måned.

På snarligt gensyn! 

www.imerys-additivesformetallurgy.com